Farmand

Den største sikkerhedsrisiko vi har her i landet er ikke fra Rusland, men fra vores eget psykose kriger system og dets blinde medløbere og medierne. De vestlige ”journalister” er ikke journalister. De vestlige ”journalister” de er betalte propagandister, der kører en total ”Operation Mockingbird”-stil: De sælger krige til befolkningerne, styrer, hvad folk skal tro, og laver damage control, når der er brug for det – eller når nogen kommer med noget, der udfordrer deres narrativ. Der er en grund til, at Zelensky for nogle år siden takkede de vestlige ”journalister”. Det er dem, der sælger krigen til befolkningen i de enkelte lande. Det er dem, der skal sælge løgnen, så folk accepterer krige, våbenleverancer, sanktioner og stadigt flere milliarder i støtte – uden at stille de kritiske spørgsmål, som et ægte, uafhængigt presskorps burde stille. Derfor kan man kalde dem ”programmeringsmaskiner”. De skal programmere folk til at tænke i den retning, systemet ønsker. De vælger, hvilke historier der får plads, hvilke kilder der bliver citeret, hvilke ord der bruges, og hvilke perspektiver der bliver kaldt legitime – eller latterliggjort og stemplet som farlige. På den måde bliver befolkningen styret ind i en bestemt måde at tænke på, uden at de selv får mulighed for at vurdere sagen åbent, derfor vi må gøre det, men med en menneskelig pris også. Medierne fungerer ikke som en fjerde statsmagt. De er ikke en kritisk modvægt til magten. De er i stedet en forlængelse af det, systemet vil sælge ud til folket. Når der er krig, bliver de ikke til opposition. De bliver til krigens reklamebureau. Krigen i Ukraine er et perfekt eksempel på det. Her ser man medierne som krigssælgere: uden reel kritik, uden de rigtige spørgsmål og uden modstand mod narrativet. De taler om våben, penge og støtte, som om det er helt naturligt. De taler om forlængelse af krigen, som om det er en humanitær nødvendighed. Men de stiller sjældent spørgsmål ved, hvem der egentlig drager fordel, hvor mange mennesker der dør, hvor længe krigen skal vare, eller om der overhovedet er blevet søgt en reel fredsløsning. Og det er også dem, der angriber enhver, som går imod deres narrativ 0g de får også folk til at gå på dem, der er kritiske. Det sker for mange mennesker, der kritiserer krigen i Ukraine – og vi har set masser af eksempler på det. Folk, der stiller kritiske spørgsmål, bliver ikke mødt med argumenter. De bliver mødt med stempling, udelukkelse, latterliggørelse og forsøg på at få dem til at tie stille. Det er ikke journalistik. Det er kontrol. Alt dette beviser mediernes rolle i krig og konflikter: De er ikke kritiske vagthunde. De er ikke der for at informere folket. De er der for at styre folket. De er systemets forlængede arm. facebook.com/morten.wilder/p…