Simon Richard Nielsen

Jeg er vant til at blive hadet, chikaneret og stalket på sociale medier, hver dag året rundt. Men at opleve det ude i den virkelige verden er en anderledes, og langt mere grænseoverskridende oplevelse. Det skete i går, da jeg var med venner på Roskilde Festival for at hygge mig. Pludselig hører jeg en ung kvinde råbe “Fuck dig, Jotam. Fri Palæstina” da jeg gik forbi hende og de venner hun var sammen med. Kort efter kom samme kvinde hen og klistrede et “Free Palestine” klistermærke på min ryg mens jeg stod og lyttede til musik. Det fik hun selvfølgelig taget et billede af med det formål at ydmyge mig på sociale medier. Terrorsympatisørerne fra Instagram profilen “Stop Annekteringen” har selvfølgelig delt det på deres story, og det bliver også delt af de mest radikaliserede typer på X. Det er ekstremt grænseoverskridende, at skulle blive verbalt overfuset og chikaneret når man passer sig selv i det offentlige rum. Specielt til en festival, hvor man er der for at hygge sig. Palæstina-bevægelsen, der selv mener de er verdens moralske vogtere, har på mange måder udviklet sig til at være den mest hadefulde, radikaliserede, jødehadende aktivistiske bevægelse i verden. De skriger på menneskerettigheder og international lov, men anerkender ikke Israels ret til at eksistere, og mange støtter helt åbenlyst H*mas til demonstrationer i vestlige hovedstæder. De påstår, at de er anti-rascistiske, men sætter ild til synagoger, slår israelere i udlandet ihjel, og chikanerer og truer jødiske journalister. Vi har set et uhørt niveau af manipulation, gaslighting og løgn fra den bevægelse i 20 måneder i træk. En voldsparat, hadefuld og racistisk bevægelse, som har formået at overbevise en masse naive, unge mennesker om, at de hjælper civile palæstinensere i Gaza ved at tilslutte sig dem. Nyttige idioter er et fattigt ord i denne sammenhæng. Jeg overlever nok et klistermærke og nogle usle tilråb fra en radikaliseret kvinde. Jeg er trods alt vant til at lægge øre til de mest vanvittige ting hver dag på sociale medier. Men jeg er ekstremt skuffet over hvordan vi som samfund accepter at grænserne konstant rykkes for hvad jeg (og andre) skal finde os i. Der en kolonne af uintegrerede, radikaliserede mennesker i vores land, der langsomt men sikkert ødelægger vores samfund indefra. De er overalt, og føler sig urørlige, fordi deres opførsel meget sjældent har nogen konsekvens.

Jeg har idag fået Københavns Byrets ord for, at Asmaa Abdol-Hamid systematiske anklager om, at jeg skulle være påvirkningsagent, spreder fake news, legitimerer et folkemord, og at jeg skulle være talerør for IDF mv. (se resten af listen nedenfor) er injurier og bagvaskelse, og derfor er strafbart. Asmaa er blevet dømt til at betale 10 dagbøder af 1.000 kr., 35.000 i tortgodtgørelse og 39.500 i sagsomkostninger. Jeg er meget tilfreds med dommen og vil i den forbindelse sige et stort tak til min fantastiske advokat @HeidiHsj og de cirka 500 mennesker, der forstod sagens alvorlighed og derfor valgte at donere til sagen. Jeg kunne ikke have vundet uden Heidis og jeres hjælp og moralske opbakning. Tusind tak ❤️ For journalister generelt er det også en særlig og vigtig sejr, at retten specifikt har nævnt, at det er afgørende for en journalists omdømme, at ens formidling generelt vurderes som upartisk og faktuel rigtig, og at Asmaa Abdol-Hamids fremsatte udtalelser er gentaget mange gange, og har derfor skadet mit omdømme. Det er også en sejr for alle de privatpersoner og fagpersoner, der siden 7. oktober 2023 er blevet angrebet på lignende vis. Jeg har brugt enormt meget energi og tid på at kæmpe imod hetzkampagnen, og ville helst have undgået at anlægge sag, men det var nødvendigt, fordi Asmaa Abdol-Hamids anklager mod mig spredte sig som ringe i vandet, og den falske påstand om, at jeg skulle være påvirkningsagent, propagandist, talerør for IDF osv fortsætter den dag i dag. Asmaa Abdol-Hamids udtalelser er bl.a. blevet udbredt på Facebook, herunder på en side med 71.000 medlemmer, og jeg vil derfor opfordre alle, der har delt eller skrevet lignende udtalelser eller anklager mod mig, til at slette jeres opslag hurtigst muligt. Jeg vil nu se fremad og fortsætte mit journalistiske virke og jeg håber på, at denne dom bliver et punktum for denne form for ærekrænkende og ulovlige personangreb mod både mig og andre journalister. Som lovet går al overskud fra retssagen til den israelske organisation Association of Rape Crisis Centers.