Der er nogle heftige holdningsskift hos Dansk Folkeparti for tiden, for partiet svinger til venstre i værdispørgsmålene og i udlændingepolitikken. Jeg nævner specifikt mit gamle parti, for det burde om nogen være DF der stod fast i en så vigtig diskussion om danskhed, remigration og udlændingepolitik. Holdningsskiftet vil formentlig ikke blive dækket bredt af medierne, af kommentatorerne mfl., da de ofte ikke beskæftiger sig med partier og politikere der svinger til venstre fx for at komme tættere på ministerposter eller for at blive accepteret/betragtet som stuerene af det etablerede system. Hvis de kommer ind på det, vil de formentlig betragte det og omtale det som en strategisk genistreg eller som et nødvendigt næste skridt på DF’s rejse. Det strategiske skifte (læs: evnen til at skifte holdning på en sofistikeret måde) vil således have mediernes fokus i stedet for det indholdsmæssige og ideologiske ryk væk fra højrefløjens ideologiske tankegang og værdisæt. Derfor vil de fleste vælgere formentlig heller ikke opdage rykket væk fra det, der givetvis har fået dem til at stemme DF. Jeg gider egentlig ikke at diskutere med eller om mit gamle parti Dansk Folkeparti. Jeg synes faktisk selv at det godt kan være en anelse trættende. Jeg gør mig heller ikke nogen illusioner om at jeg som tidligere kan gøre min stemme gældende i danskheds-, og udlændingedebatten. Jeg har været bevidst omkring, at der var en risiko for at mine politiske, personlige og principielle beslutninger og kampe ville have den konsekvens. Men på den anden side har jeg også brugt en stor del af mit liv på at forsvare det danske folks interesser. Så nogle gange tager jeg ordet, og så kan du lytte med, eller du kan lade være. For undertegnede er det vigtigt og væsentligt i forhold til hvilket land vi giver videre til vores danske efterkommere. Så, når nu Dansk Folkeparti ikke længere vil sige remigration og når nu Dansk Folkeparti har gjort det helt klart at alle - i øvrigt uanset tro og religiøs overbevisning, hvilket er et uhørt og vild skifte - kan blive danske blot de siger at de føler sig danske, så er det unægteligt en tilpasning til venstrefløjen og midten, og magten. Men hvad skal man med magten, hvis man er som de andre der i dag har magten? Svaret er vel, at man vil gerne være der, fordi det betragtes som det næste naturlige skridt i ens politiske karriere. Det er ikke unikt for DF-toppen, det samme ryk foretog Nye Borgerlige toppen også (for derefter at vandre over i Liberal Alliance, som også har gennemført processen med henblik på at blive regeringsdueligt). Det er uanset hvordan og hvorledes man end vender og drejer det en sejr til det socialistiske verdensbillede. Man kan diskutere hvorfor, de gør det. Jeg har selv mine teorier. Men det er sådan, det er… Iøvrigt vil jeg gerne understrege, at der set fra min stol ikke er noget forkert i at søge magt, tjene penge eller gode karrieremuligheder. I politik bør den slags bare aldrig trumfe ønsket om og muligheden for at præge samfundet politisk og indholdsmæssigt !! Som nationalkonservativ og højreorienteret er det vigtigste at beskytte det danske folk, forhindre en befolkningsudskiftning, værne om og styrke vores kristne kulturarv, vores traditioner mm. Egne politiske og økonomiske særinteresser må aldrig trumfe det !! Aldrig. For, så har man fejlet. Når det væsentligste falder i baggrunden for karriere og lignende, så vinder det venstreorienterede og socialistiske syn på samfundet igen, ganske enkelt fordi det i forvejen er så system-, og mediedominerende. Men uagtet det, så ønsker jeg jer alle en god så dag derude i fædrelandet 🫵🇩🇰💪✝️ Bedste hilsner Martin PS. Jeg genudsender min kronik fra maj måned fra Jyllands-Posten med overskriften “De borgerlige svigtede i debatten om danskhed” For det er grundlæggende de samme pointer og det samme svigt. Del, og læs gerne👇👉 jyllands-posten.dk/debat/kro… #dkpol #reddanmark