Ny fødevaremoms er et dyrt og ineffektivt bureaukratimonster forklædt som en hjælpende hånd Alle kan godt lide billigere fødevarer, og der er få ting, jeg hellere vil, end at lade danskerne beholde flere af deres egne penge. Og så skulle man jo tro, at jeg var jublende lykkelig over, at regeringen vil sænke eller fjerne momsen på udvalgte varer. Men det er jeg ikke. For at sænke momsen selektivt er virkelig en af de dummeste og mest ineffektive måder at give danskerne større købekraft på. Det behøver du ikke tage mit ord for. Her er den økonomiske overvismand, Carl-Johan Dalgaard dom over regeringens forslag. “Hvis man har en skala fra 1 til 10, hvor 1 er super snedig økonomisk politik, og 10 er det modsatte, så er vi her på 10,5 eller 11” Det er der flere grunde til. Den første er, at forskellig moms på forskellige varetyper skaber administration og bøvl for virksomhederne, der nu skal operere med tre forskellige momssatser Den slags tager tid og anslås at koste erhvervslivet 1-4 mia. kroner årligt, som forbrugerne - dig og mig - i sidste ende kommer til at betale. Økonomiprofessor Michael Svarer siger direkte, at regeringen “gør skattesystemet dårligere“. Oveni viser internationale erfaringer, at en stor del af momslettelserne foruden øget administration bliver ædt op af prisstigninger undervejs til forbrugeren. Et stort internationalt studie viser, at kun 6 pct. af en momssænkelse slår igennem på priserne, og i praksis vil det betyde, at for en indkøbskurv på 321,42 kr. vil den reelle besparelse blive 2 kr. Med andre ord er differentieret moms mest af alt en effektiv måde at skabe mere administrativt bøvl, hvilket ikke gavner andre end de statslige bureaukrater, der skal administrere endnu mere meningsløst bureaukrati. Og det er ikke kun en stort set enig økonomstand samt de økonomiske vismænd, der advarer mod differentieret moms. Det gør også fagbevægelsen, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation "kraftigt" har opfordret til andre tiltag end en momsnedsættelse på fødevarer, da det "ikke er målrettet dem, der er hårdest ramt af de stigende fødevarepriser". Vil man gøre en forskel, så er skattelettelser i bunden vejen frem. Men her vil den nye regering i stedet hæve skatten på indkomst for alle, der tjener mindre end 58.000 kr. om måneden. Og pudsigt nok svarer beløbet, som det vil koste at skabe et mere ineffektivt og bureaukratisk differentieret momssystem næsten til det beløb som LA vil afsætte til at gøre de første 5.000 tjente kroner hver måned skattefri. Penge, der ikke ender andre steder end din lomme. Med andre ord: Regeringen kunne vælge mellem at give danskerne flere af deres egne penge i hånden hver måned via simple skattelettelser, eller skabe et ineffektivt, bøvlet og dyrt bureaukratimonster ved at komplicere det danske afgiftssystem. Den valgte selvfølgelig det sidste.

Stem for en frisk start. Stem på Liberal Alliance.

Selvfølgelig kan Danmark klare sig med færre ministerier I Danmark har vi mere end 100.000 offentlige ansatte, som udelukkende arbejder med administration og bureaukrati. Og udviklingen har for alvor har taget fart i Mette Frederiksens tid som statsminister. Samtidig har antallet af ministre slået rekord, så vi i dag er oppe på hele 25 af slagsen. Med hvert nyt ministerium følger et stort maskineri: mindst én særlig rådgiver, en pressechef, en departementschef, ministersekretærer, chauffører og en hær af embedsfolk, der nu skal producere lovforslag for at retfærdiggøre netop deres ministeriums eksistens. Til sammenligning kan Schweiz, der har ni millioner indbyggere mod Danmarks seks, klare sig med blot 7 ministre. Og Schweiz fremstår bestemt ikke som et land, hvor kaos og lovløshed råder, eller hvor forvaltningen halter. Antallet af ministerposter bør afspejle et reelt, fagligt behov. De skal ikke opfindes, blot fordi en politisk magtkabale skal gå op. Som da SVM-regeringen opfandt Ministeriet for Grøn Trepart. Er det virkelig nødvendigt at have et helt ministerium til at implementere én enkelt politisk aftale? Man opfandt også et Digitaliseringsministerium til at tage sig af ting, som burde ligge under andre ministerier. For eksempel burde cybersikkerhed ligge under Forsvarsministeriet, så det kan tænkes sammen med resten af den militære oprustning. Spørgsmålet bør ikke være, hvor mange ministre regeringspartierne har brug for at uddele for at bevare husfreden. Spørgsmålet bør være, hvor mange ministre Danmark har brug for. Svaret er næppe 25. Danmark har til gengæld brug for en frisk start.

Socialdemokratiet: Du har to køer. Staten tager den ene og giver dig en mælkecheck. Enhedslisten: Du har to køer. Staten tager dem begge to og giver dem til nogle ekstremistiske Israel-hadende typer. Liberal Alliance: Du har to køer. Du sælger den ene, køber en tyr, og har en produktiv besætning. På tirsdag er valget dit.