Jon Nedza

For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at møde en usædvanligt ambitiøs og sej ung kvinde ved navn Alba Larsen, der da var i praktik hos os i Liberal Alliance. Allerede dengang havde hun store drømme for sin karriere som racerkører. De drømme er Alba nu i fuld gang med at gøre til virkelighed. Natten til søndag tog hun sin hidtil største sejr i karrieren, da hun vandt sit første løb i F1 Academy. En sejr, som Alba ikke er kommet sovende til, men som er et resultat af at sigte mod stjernerne og knokle hårdt for sine drømme. Albas præstation er selvfølgelig helt ekstraordinær. Den er i sig selv voldsomt imponerende og beundringsværdig. Og den fortjener at blive fremhævet. Men foruden at hylde resultatet vil jeg slå et slag for dét, som jeg synes, vi alle kan lære noget af her: indsatsen. At gøre sig enormt umage, at sætte høje ambitioner for det, man laver (hvad end det måtte være), og at arbejde dedikeret for at nå dem. For selvom vi ikke alle kan blive F1-racerkørere, så kan vi alle lære noget af den utrættelige indsats, der ligger bag en præstation som denne. Et stort tillykke til Alba med den flotte sejr. Jeg er sikker på, at der venter mange af dem for hende i fremtiden. Og tillykke til os andre med at have stærke rollemodeller, der viser, at hårdt arbejde betaler sig.

Socialdemokratiet er et systemparti, ikke et arbejderparti Helt ærligt, så er det altså ikke så sært, at Liberal Alliance er blevet arbejderpartiet for de unge. De unge har jo mødt systemet. Lad os tage en ung tømrer som eksempel. Han har valgt et fag, hvor man skal bruge hænderne til at skabe konkrete ting. Alligevel går alt for meget af dagen med at udfylde skemaer, registrere og dokumentere foran en skærm. I frokostpausen tager han en nikotinpose. Og ja, det er for dumt at være afhængig af nikotin. Det ved de fleste, også unge, forhåbentlig godt. Ikke desto mindre må det opleves som noget mærkelig, socialdemokratisk formynderi, at nikotinposen kun må sælges med smag af tobak eller menthol - fordi gamle arbejderpartier vil bestemme. Vores unge tømrers kæreste er frisør og har åbnet sin egen salon, fordi hun godt kan lide at give folk flot hår. Det går så godt, at hun har ansat sin første medarbejder. Men ak, nu skal hun også kunne dokumentere, hvor mange timer medarbejderen har arbejdet - hver eneste dag, selvom de to står side om side i den samme lille salon fra morgen til aften. For selvfølgelig stoler staten ikke på, at to voksne mennesker selv kan holde styr på, hvornår de har fri. Og jeg kunne blive ved. Det belastende er ikke én enkelt regel, men fornemmelsen af at skulle leve sit liv efter bedrevidende politikeres instrukser. Måske var Socialdemokratiet engang arbejdernes parti, men det er i så fald længe siden. I dag er Socialdemokratiet systemets parti, der er ude af stand til at finde løsninger, som ikke består af flere regler og mere kontrol. Høje fødevarepriser? Jamen så skal vi da bare uddele nogle flere checks og have differentieret moms med mere bureaukrati, mere administration og mere bøvl i stedet for bare at lade folk beholde flere af deres egne penge. Samtidig kan unge arbejdere se, hvordan skattekronerne fosser ud til flere bureaukrater, mærkelige ulandsbistandsprojekter og en stadig dyrere og større offentlig sektor, uden at kvaliteten følger med. Hvorfor i alverden skulle unge arbejdervælgere stemme på Socialdemokratiet? Enhver håndværker ved, at hvis man laver noget værre sjusk, så ringer kunden som regel til en anden næste gang. Og jeg kan godt forstå, hvis man efter en lang arbejdsdag hellere vil have lidt mere af sin løn med hjem og lidt færre regler at forholde sig til. Det vil vi også. Og vi kan godt.

Huskeseddel til politikerne: 1. Det er ikke jeres penge. 2. Se punkt 1.

Regeringen har et dårligt tilbud til dig! I åbningstalen fortalte statsministeren, at regeringen vil sørge for, at danskerne sparer 16 kroner på en omgang kødsovs. Hun glemte bare at fortælle, at det er ekstremt usikkert, først kan ske om et par år og at hun til gengæld med 100 procents sikkerhed vil give alle danskere en skattestigning. Regnestykket holder nemlig kun, hvis alt går præcis, som regeringen drømmer om. Regeringen har antaget, at hver eneste momskrone ender hos kunden. Men det gør stort set ingen eksperter. En perlerække af topøkonomer, overvismænd, Nykredit, Dansk Industri og mange andre med forstand på emnet advarer om, at en del af rabatten bliver ædt af bureaukrati og mellemled. Til gengæld får du med sikkerhed en skattestigning. En hel masse beløbsgrænser i skattesystemet - fra personfradraget til grænsen for topskat - skal fastfryses i to år. Lønnen stiger, men grænserne står stille, hvilket betyder, at du kommer til at betale mere i skat.  Regeringens elendige tilbud er altså: Måske, måske ikke 16 kroner billigere kødsovs om et par år, men helt sikkert mere i skat. Vil man give danskerne flere penge mellem hænderne, så lad dem beholde flere af deres egne ved at sænke skatten i bunden, eksempelvis ved at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie - som Liberal Alliance har foreslået gang på gang. Det indebærer hverken mere bøvl eller flere bureaukrater, og dét slår med sikkerhed fuldt igennem.